Projektambassadører

Nordisk Kulturfonds projektambassadører

Nordisk Kulturfonds projektambassadører hjælper med at mobilisere nye aktører, forkorter vejen for ansøgere til fonden og udbreder viden om fonden. Gennem sine egne netværk kan ambassadørerne nå potentielle ansøgere og give dem råd om hvordan man gennemfører nordiske kulturprojekter på grundlag af deres egne erfaringer. Projektambassadørerne kommer fra alle nordiske lande og arbejder til daglig i forskellige sektorer i kulturverdenen.

Jonatan Habib Engqvist 

jonatan(at)philosophy.se

Jonathan Habib Engqvist er teoretiker, kurator, lærer og freelancer. Han har produceret forskellige internationale programmer og udstillinger blandt andet i Norge, Sverige og Island. Han har også skrevet og redigeret mange publikationer og bøger.

Astri Fremmerlid

astrif(at)perspektivet.no

Astri Fremmerlid har en omfattende karriere inden for kulturarv og museområde. Hun var projektleder for etableringen af Perspektivet Museum i Tromsø og har arbejdet som museets direktør siden 1995. Udover det har Astri arbejdet som museumslektor ved Universitetsmuseet i Tromsø og leder for Trondarnes Distriktsmuseum. Hun er uddannet Cand.Phil i etnologi, sociologi og geografi fra universitetet i Bergen.

Ása Richardsdóttir

asa(at)stage.is

Ása Richardsdóttir har været aktiv og engageret i kultur, politik og medier i tre årtier og har ledet, arrangeret og produceret mange forskellige arrangementer og projekter. Hun grundlagde bl.a. en af Reykjaviks selvstændige teatre i 1994 og var administrerende direktør for Iceland Dance Company i otte år.

Mikaela Westerlund

toimisto(at)walhalla.fi

Mikaela Westerlund er leder for filmselskabet Walhalla samt regional filmsekretær for Finland-Svensk filmcentrum, som arbejder for en aktiv og levende filmkultur på svensk i Finland. Hun har studeret nordisk litteratur, mediekultur og videoproduktion. Hun arbejder også med manu og regi for film og tv.

Sofia Enros

sofia(at)mildredsswingskola.ax

Sofia Enros fra Åland er swingdanser med jazz som passion. Hun har været projektleder for mange forskellige dansfestivaler. Sammen med sin partner Daniel Johansson underviser Astrid i dansestilarterne fra 1920- og 30’erne rundt omkring i Europa og USA. Dagligt arbejder hun som virksomhedsleder for den ålandske hbt-forening Regnbågsfyren og brænder for udvikling, udbytte, aldersintegreret mødesteder og aktiv deltagelse.

Jette Sunesen

jsu(at)aarhus.dk

Jette Sunesen, leder af Aarhus Litteraturcenter, har studeret litteratur- og kunsthistorie. Hun har siden 1996 arbejdet på at udvikle og udbrede det litterære landskab i Aarhus bl.a. gennem foreningen Litteraturen på Scenen, Kulturhus Aarhus, Aarhus Festuge og siden 2012, som leder af Aarhus Litteraturcenter. Jette har deltaget i mange samarbejder og større projekter med nationale og internationale partnere. Derigennem har hun opbygget et stort netværk og fået et solidt kendskab til de litterære og kunstneriske miljøer.

Søren B. Kristensen

rocktraum(at)gmail.com

Søren B. Kristensen er fondens ambassadør for temasatsningen puls. Søren er drivkraften bag en lang række af aktiviteter, koncerter og musikforeninger i Danmark, bl.a. musikprojektet Nordic Band Camp, pladeselskabssammenslutning Labelkollektiv og Nordkraft (kraftcenter for kultur og fritid i Aalborg). Søren er medlem af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik 2016-2017 og 2010-2013 var han landsformand for ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere i 2010-2013.

Mari Savio

savionmari(at)gmail.com

Mari Savio er fondens ambassadør for temasatsningen HANDMADE. Hun hjælper med at mobilisere nye aktører og giver dem råd om hvordan man gennemfører nordiske projekter. Mari arbejder til daglig som designer, ofte med DIY-relaterede projekter, og med udviklingen af designpædagogiske projekter inden for organisationen SuoMu – the Finnish Association of Design Learning. Savio har arbejdet som Regional Artist for Taike, Arts Promotion Centre Finland, og udgivet flere bøger.

Olivur Eystberg

olivur(at)tutl.com

Olivur Eystberg er pladeselskabsmedarbejder og butikschef for det færøske pladeselskab Tutl. Han er uddannet boghandler og har også arbejdet i en årrække som filmtekniker- og operatør. Han er engageret i Havnar Jazzfelag, som bl.a. står for musikfestivalen Vetrarjazz, og han har desuden en stor interesse for kunstfotografi.

Nivi Christensen

nich(at)sermersooq.gl

På barsel. 
Nivi Christensen er leder ved Nuuk Kunstmuseum. Hun har produceret en række kunstudstillinger og har arbejdet med at udbrede kenskabet til grønlandsk kunst. Hun har studeret kunsthistorie og skrevet artikler særligt til det grønlandske kunst- og kulturtidsskrift Neriusaaq, men har også bidraget til en række bøger om grønlandsk kunst.