Nordisk Kulturfond - Forsiden >  Fondens top fokusområder >  Søg  

Fondens top fokusområder

Alle i Norden har lige mulighed for at få tilskud til projekter, der skaber fællesskab om kulturelle eller kunstneriske udtryk. Fondens arbejde med at uddele kulturstøtte handler i høj grad om skabe grobund for nordiske netværk og relationer på længere sigt. Det er i det personlige møde, at man lærer hinanden at kende og skaber forudsætninger for samarbejde fremover. Fonden ønsker at styrke Nordens position globalt ved at opbygge nordiske netværk og kommunikere på vores skandinaviske sprog i tillæg.

Fonden støtter nordisk samarbejde i det professionelle kulturliv og i frivilligsektoren i bred forstand med særlig prioritering af:

Aktiviteter som aktivt og konkret fremmer børn og unges deltagelse i det nordiske kultursamarbejde.
Aktiviteter der bidrager til at øge nabolandssprogforståelsen herunder bidrager til øget kendskab til forskellige sprog i Norden som kulturbærere
Aktiviteter der fremmer nye nordboeres deltagelse i det nordiske kultursamarbejde
Aktiviteter i tyndt befolkede områder i Norden
Aktiviteter der fremmer samarbejdet mellem Vestnorden (Færøerne, Grønland og Island)


Børn og unge 
 Nordisk Kulturfond sætter fokus på, at børn og unge gensidigt kan inspirere hinanden på tværs af de nordiske grænser og skabe en identitet og samhørighed, som de har glæde af resten af livet.
Med sin støtte bidrager Fonden til, at unge allerede i en tidlig alder får mulighed for at samarbejde omkring kunst- og kultur over de nordiske grænser. Norden opfattes som en naturlig hjemmebane i mødet med resten af verden. Fonden vil støtte samarbejder, som både børn og unge og de, som arbejder med børne- og ungdomskultur, får glæde af.
Fonden prioriteter projekter, som giver børn og unge mulighed for at mødes i kultur og samarbejde på tværs af de nordiske lande om kunst og kultur. Fonden prioriterer kulturprojekter ”af” og ”med” børn frem for projekter ”for” børn. Fonden ser også gerne flere projekter, som bidrager til at promovere nordisk børn- og ungekultur samt kultursamarbejde på børn og unge området og i de enkelte nordiske lande.


Tal nordisk med naboen
Kan du forstå din svenske/danske/norske nabo på skiferien eller din nye studiekammerat fra Island? Eller taler du engelsk, når du støder på en nordisk nabo ude i verden? Nordisk Kulturfond lægger vægt på at styrke Nordens sprog som kulturbærere.
De nordiske sprog er vigtige for det nordiske samarbejde og for at løfte den nordiske identitet frem i en stadig mere globaliseret verden. Et modersmål knytter sig til den kultur, det er udsprunget af, og i Norden har vi mange sproglige associationsbånd. Muligheden for at være optimalt kreativ og skabende på vores modersmål er større end på et fremmedsprog.


Inkludere nye nordboere
Nordisk Kulturfond arbejder aktivt for at inddrage nye nordboere i det nordiske kultursamarbejde. Fondens ønsker, at de nordiske ressourcer øremærket til kultur reflekterer vor tids multikulturelle samfund. Fondens ansøgere skal i langt højere grad afspejle den kulturelle og etniske mangfoldighed i Nordens befolkninger.
Nordisk Kulturfond støtter kultur i Norden, ikke kun nordisk kultur. Se projekter her


Tyndt befolkede områder
Alle i Norden skal have mulighed for at samarbejde om og opleve kunst og kultur. I store dele af Norden og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland lever befolkningen spredt med langt imellem kulturelle tilbud. Nordisk Kulturfond prioriterer projekter, der inddrager disse tyndt befolkede områder.
 
Nordisk Kulturfond - Ved Stranden 18 - DK-1061 - København K - +45 3396 0200 - kulturfonden@norden.org