Klik her hvis email ikke vises korrekt
Freelancejournalist søges
Nordisk Kulturfond søger en freelancejournalist til at varetage diverse informations- og kommunikationsopgaver, ca. 20 timer ugentligt. Du skal bidrage til, at Fonden opnår en større synlighed i Norden.
Der er tale om på forhånd definerede opgaver. For en oversigt over arbejdsopgaver se nedenfor. Efter behov kan en kontorplads på sekretariatet stilles til rådighed. Da stillingen inkluderer deltagelse i møder med mere på sekretariatskontoret, er det en forudsætning, at ansøgeren er bosiddende i nærheden af København.
Aflønning i forhold til kvalifikationer.
Arbejdsopgaver:
Udarbejdelse af pressemeddelelser efter bevillingsmøder og opfølgning
Opsøgende virksomhed
Nyheder og tekstproduktion til Fondens hjemmeside
Udarbejdelse af nyhedsbreve
Artikler, interviews, kronikker
Dækning af relevante møder og konferencer
Udarbejde showcases til Fondens webkulturportal
Information om Fondens prioriteringer
Ansøgere med følgende kvalifikationer vil blive foretrukket:
Nordisk medienetværk
Gode IT-kundskaber
Kendskab til nordisk samarbejde
Gode dokumenterede, skriftlige kompetencer (vedlæg materiale)
Gode sociale kompetencer
Ansøgning med CV bedes indsendt inden den 7. december 2009.
For yderligere oplysninger kontakt direktør Karen Bue på telefon: +45 21717117
Unsubscribe our newsletter here
Nordisk Kulturfond - Ved Stranden 18 - DK-1061 København K - Tlf.: +45 33 96 02 00 -
kulturfonden@norden.org