Nordisk Kulturfond - Forsiden >  Kultur er stadig kernen >  Søg  

Kultur er stadig kernen

Hvilken rolle spiller Nordens Public Service selskaber for kulturformidlingen anno 2011?
Det var et af de mange spørgsmål på konferencen Public Service ved en skillevej, som samlede over 100 deltagere 10.-11. februar.

- De er helt afgørende, for ingen andre kan sprede den type af kultur eller så meget kultur som de gør. Netop kulturforpligtelsen er stærkt betonet i selskabernes opgave, siger Kerstin Brunnberg, Formand for Statens Kunstråd i Sverige, bestyrelsesmedlem i Nordisk Kulturfond og med mange års virke i SR.

Kerstin Brunnberg, ordførende for Statens kulturråd i Sverige
Kerstin Brunnberg synes, at norske Skavlans talkshow er fantastisk, fordi han er en fantastisk vært.


På spørgsmålet om hvorvidt man bør udnytte muligheden for ligefrem at producere programmer, hvor nordiske nationaliteter indgår, siger hun:
- Min erfaring er mest fra radiosiden, og jeg mener, at det bliver for svært at tale svensk, norsk og dansk i det samme program. Men hvad meget vigtigere er - der findes jo et nært nordisk samarbejde på chefniveau og på programsdirektør- og nyhedsniveau. Man mødes og bytter ideer hele tiden. Der står står ganske vist ikke ”nordisk inspireret” nogen steder på programmerne, men der sker masser af fællesnordisk idéudvikling. Det handler ikke bare om at bytte forestillinger eller dramaserier, men også programmer om granskning af kultur og musikprogrammer. Så man opnår et stort fælles udbytte.
Spiller selskaberne en rolle i at skabe nordisk identitet og viden på tværs af grænserne i Norden?
- Det er ikke formuleret direkte, men det er klart, at det giver viden om Finland, hvis man ser et program om en finsk musiker. Det primære er dog, at det er et godt program. Så kommer det øvrige med i købet. Skavlans talkshow er utrolig godt, og alle ser det i Sverige og lærer norsk. Men successen skyldes jo, at han er en fremragende vært og interviewer, ikke at han samler gæster fra Norden. Man kan ikke bare lave et godt program med udgangspunkt i, at nu skal vi promovere en nordisk identitet. Det nordiske samarbejde foregår på et tidligere stadium, når man udvikler ideer og inspireres af hverandre. Det er meget vigtigere end at lave et program i fællesskab.

Generalsekretær Maria Rørbye Rønn, Danmarks Radio
DRs spritnye generalsektretær Maria Rørbye Ronn vil arbejde for at bevare en nordisk kulturel nærhed.

Konferencen har kastet lys over, at kommercielle medieselskaber overhaler de traditionelle Public Service selskaber, hvad angår de yngre medieforbrugere. Kan de traditionelle stationer stadig leve op til rollen som kulturformidlere?
- Jeg mener, at det er en af grundpillerne i serviceopgaven også på nordisk plan. Det handler både om at understøtte de samfund, vi er en del af,  de nationale demokratier, men det handler bestemt også om at stimulere kulturen, siger Maria Rørbye Rønn, som netop er blevet udpeget til generalsekretær for DR, Danmarks Radio.
Har I også en rolle for at de nordiske lande lærer hinandens kulturer at kende?
- Jeg tror meget på samarbejde og har været en del af nordisk samarbejde i mange år gennem mit arbejde i DR - i høj grad også på programdelen, hvor det handler om at få hinandens programmer distribueret i nabolandene. Det er rigtig vigtigt, for på den måde bevarer den nordiske kulturelle nærhed overfor hinanden, siger Maria Rørbye Rønn.

Svarene faldt på  denne femte og sidste del af den omfattende konferencerække ”Ansvar og grænser, public service som kulturbærere i de nordisk lande, som Nordisk Kulturfond har støttet. Bag konferencerækken, som har varet ca et år, står Gunvor Kronman, direktør for Hanaholmen, kulturcentrum for Sverige og Finland.

Gunvor Kronman, direktør for Hanaholmen
Gunvor Kronman fra Svensk-Finsk kulturcentrum fortsætter dialogen om mediebranchen og kultur hos de nordiske samarbejdsorganer.

Hun konkluderer: - Det vigtigste har været, at det er lykkedes at skabe et uformelt netværk af medieeksperter, embedsmænd og policy makers omkring mediebranchen på tværs af sektorgrænserne for at danne et billede af de udfordringer, som medierne i Norden står over for. Vi har beskæftiget os med aktuelle spørgsmål om medier og nordisk kulturpolitik, som hænger tæt sammen i Norden. Vi vil arbejde for at fortsætte den gode dialog og samarbejde med de formelle nordiske samarbejdsorganer, Nordisk Råds kulturudvalg og kulturministrene samt Nordicom og det geniale Nordvision vil kunne gøre et endnu større comeback.

Video fra konferencen

Se også artiklen

Nyt rekordsamarbejde for verdens største regionale tv-samarbejde


Privat public service
Et udvidet samarbejde mellem public service selskaberne og de private medieaktører i Norden var et kontroversielt tema, da over 100 mediefolk fra hele Norden diskuterede fremtiden for public service på en konference i København.



 
Nordisk Kulturfond - Ved Stranden 18 - DK-1061 - København K - +45 3396 0200 - kulturfonden@norden.org