Nordisk Kulturfond - Forsiden >  Din ansøgning >  Hvad sker der med din ansøgning? >  Søg  

Hvad sker der med din ansøgning?

Fondens arbejdsgang kan inddeles i tre trin:
1) Sortering og registrering, 2) bedømmelse og 3) afgørelse.
For ansøgninger omhandlende beløb til og med 100 000 danske kroner tager behandlingsprocessen 5 – 10 uger, og for ansøgninger omhandlende mere end 100 000 danske kroner er behandlingstiden cirka 12 – 14 uger.

1) Sortering og registrering
Så snart din ansøgning er modtaget, gennemgår Nordisk Kulturfonds sekretariat din ansøgning, for at se om den er gyldig.

Hvis din ansøgning ikke opfylder Kulturfondens krav, eller hvis ansøgningen er mangelfuld, vil den anses for værende ugyldig. Af tidshensyn, er det ikke muligt for Kulturfonden at kontakte ansøgere for at indhente supplerende oplysninger.

Når sekretariatet er færdig med sin gennemgang, vil du modtage en e-mail, som bekræfter, at din ansøgning er blevet registreret hos fonden. Hvis din ansøgning anses for værende ugyldig, vil du modtage besked om dette.

2) Bedømmelse
Nordisk Kulturfond samarbejder med omkring 20 sagkyndige (enkeltpersoner).

Alle gyldige ansøgninger indsendes til bedømmelse hos de sagkyndige. Alt afhængig af projektets tema/indhold, kan den samme ansøgning indsendes til bedømmelse hos flere forskellige sagkyndige.

De sagkyndiges bedømmelser/anbefalinger fremlægges for Fondens bestyrelse i deres helhed.

3) Beslutning

Efter at have modtaget de sagkyndiges udtalelser, foretager Kulturfondens sekretariat en opsummering og en samlet bedømmelse af hver enkelt ansøgning, indeholdende et konkret beslutningsforslag.

Fondens bestyrelse træffer beslutninger om samtlige ansøgninger. Bestyrelsens beslutninger kan ikke ankes.

Skriftlig besked om bestyrelsens beslutning på din ansøgning udsendes inden for to uger efter bestyrelsens behandling. Samtlige ansøgninger, som bevilges støtte, offentliggøres på Fondens hjemmeside.

Læs mere om, hvordan din ansøgning bedømmes:

pdf-ikon  Læs mere

pdf-ikon  Læs mere (islandsk)

 
Nordisk Kulturfond - Ved Stranden 18 - DK-1061 - København K - +45 3396 0200 - kulturfonden@norden.org